torsdag den 26. september 2013

Mange gode initiativer

Barometret tikker i den rigtige retning. 37.461 kr. er indtil videre samlet ind til Camilla Pedersen.

Det vælter ind med positive hilsner, tanker og tilkendegivelser fra gode mennesker, der vil samle ind til Camilla på forskellige måder, ligesom store internationale tri-sites har fulgt udviklingen for både Camilla og indsamlingen, og det har resulteret i en sand mailstorm til Janni Møller Thomsens indbakke.
- Jeg modtager dagligt rigtigt mange mails fra folk, der vil støtte Camilla, både fra ind- og udland, ligesom der er mange gode indsamlingsevents i gang, hvilket er utroligt rørende. Der er ingen tvivl om, at Mille er en virkelig vellidt pige, som rigtigt mange holder af og savner, fortæller Janni Møller Thomsen, der glæder sig over, at indsamlingen har rundet 37.461 kr., og at der er flere på vej.
Blandt andet har Camilla Pedersens kollegaer i Fitnessdk lavet et spinning-event den 26. oktober, og eventet var hurtigt tæt på at blive udsolgt, men så tog Nanna Jørgensen fra Fitnessdk en beslutning.
- Fitnessdk har udvidet arrangementet til 65 cykler og inviteret alle indenfor, hvilket jo er helt fantastisk flot. Udover det giver ekstra støttekroner til Camilla, så skaber det fornyet opmærksomhed om indsamlingen, så vi kan blive ved at samle penge ind og hjælpe Mille.

Ønsker du at deltage i spinningeventet hos Fitnessdk, kan du henvende dig i receptionen på Strandby Torv.

English short version:
The donations has now reached 37.461 DKK ($ 6.780 / € 5.000)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar