mandag den 23. september 2013

Event i Milles ånd i Esbjerg

Camilla er instruktør i Fitnessdk, og hendes kollegaer har udtrykt ønske om at støtte indsamlingen, hvorfor de har lavet et spinning-event den 26. oktober fra kl. 11-14 i Fitnessdk på Stranbytorv.

Nanna Jørgensen, der er træningsleder hos Fitnessdk i Esbjerg, er en af initiativtagerne til det, de kalder "Støtte-Maraton for Camilla".
- Fitnessdks kunder og ansatte ønsker, at Camilla skal vide, at vi savner hendes positive væsen og altid glade smil, så hvis vi på denne måde kan være med til at samle lidt ind til hende, så er det, det vi gør, siger Nanna Jørgensen.

Fitnessdks medlemmer kan tilmelde sig arrangementet i centret ved henvendelse i receptionen på Stranbytorv. Det koster 30 kr. pr. spinningtime, og der er tre timers race for Camilla.

Spørgsmål til ovenstående rettes til Janni Møller Thomsen (Jannimt@live.dk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar